Kategori: MEDLEMMER (Side 2 af 4)

Indkaldelse til Generalforsamling

Sendt som e-mail

Til medlemmerne af Strandgårdens Grundejerforening

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Strandgårdens Grundejerforening 

Søndag den 26. maj 2024 kl. 10:00

Generalforsamlingen afholdes i Det Gamle Posthus, Gilleleje Stationsvej 6, 3250 Gilleleje.

Send venligst besked om deltagelse til  strandgd_gf@yahoo.com.

Vi vil gerne opfordre alle medlemmer til at engagere sig i foreningens arbejde. Jeres mening og stemme er vigtig for, hvordan foreningen skal drives. Vi håber, at der er nogen af jer, der vil tage en tørn i bestyrelsen, hvor der er behov for nye medlemmer. 

Medlemmer, der er interesseret i at deltage i bestyrelsesarbejdet, bedes give deres interesse til kende ved at sende en e-mail til strandgd_gf@yahoo.com

Alle dokumenter, der vedrører generalforsamlingen lægges på Grundejerforeningens hjemmeside www.gfstrandgarden.dk samtidig med fremsendelse af denne indkaldelse. Det omfatter Bestyrelsens beretning, Regnskab, Budget, forslag til reviderede Vedtægter, Fuldmagt.

Generalforsamlingens dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  • Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
  • Aflæggelse af regnskab for 2023/24
  • Forslag for budget 2024/25 
  • Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastsættes til kr. 900,-.
  • Indkomne forslag

Bestyrelsen: Forslag til opdatering af Foreningens Vedtægter. 

Der er ikke modtaget yderligere forslag indenfor tidsfristen.

  • Valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til §5

                      Inge Cordtz (modtager ikke genvalg)

                      Lars Friis-Jensen (modtager ikke genvalg)

De øvrige bestyrelsesmedlemmer Ole Stokholm Jepsen, Anne Jensen og Christian Bjerre-Pedersen er ikke på valg

Suppleanter: Karsten Møller og Morten Sparre Andersen er ikke på valg.

  • Valg af revisor iht. §8

Camilla Nilsson (modtager ikke genvalg)

                      Kari Grasaasen er ikke på valg

Revisorsuppleant

  • Eventuelt     

Der vedlægges fuldmagt hvis nogen er forhindret I at komme.      

Venlige hilsner og på gensyn

Bestyrelsen                                                

Tidsplan for det planlagte vejarbejde

Til Grundejerforeningens medlemmer

Vejarbejdet vil blive udført på følgende dage med forbehold for ændringer pga. vejret:

Den 3. maj 2024:

Der vil blive arbejdet med rensning af kanter, fræsning og udskiftning af dæksler på alle fire veje. Vejene bliver ikke lukket.

Den 6., 7. og 8. maj 2024:

Der vil blive udlagt asfalt, og vejene vil blive spærret for gennemkørsel i denne rækkefølge:

Lysager

Lerager

Sandager

Birkehusvej

Den 10. maj holdes i reserve. 

Der opsættes et skilt ved Strandager/Vesterbrogade, hvor information om det planlagte arbejde og eventuelle ændringer vil fremgå.

 Der henvises i øvrigt til meddelelse fra bestyrelsen den 7. april 2024 med yderligere information om vejarbejdet.

Mvh

Bestyrelsen

Strandgårdens Grundejerforening

Vejarbejde udføres i maj 2024

Til Grundejerforeningens medlemmer

Med henvisning til bestyrelsens e-mail den 23. december 2023 om indgåelse af kontrakt med COLAS A/S om renovering af Grundejerforeningens veje kan vi nu oplyse, at arbejdet med den første fase vil blive gennemført i begyndelsen af maj 2024. Den endelige tidsplan, der blandt andet afhænger af vejret, vil blive udmeldt så snart som muligt. 

Arbejdet omfatter reparationer på:

Birkehusvej

Lerager

Lysager

Sandager

Det skal bemærkes, at vejene vil blive spærret fra kl. 7 til 18, på de dage de pågældende veje bliver repareret. COLAS vil opsætte et skilt på hjørnet ved Strandager og Vesterbrogade med oplysninger om det planlagte arbejde og eventuelle ændringer på grund af vejret.

De medlemmer der har indkørsler med løse sten i rabatten bedes sørge for at de ikke kommer ud på den nye asfaltbelægning, da det vil ødelægge belægningen. Man kan eventuelt lægge kantsten ud mod vejen og gerne 3 cm over det nuværende niveau på vejen. 

Hos medlemmer, der har lagt fliser i rabatten til deres indkørsel, kan der opstå en kant ved overgangen til den nye asfalt. Det kan derfor være nødvendigt, at grundejeren hæver fliserne ud mod vejen med ca. 3 cm afhængigt af de konkrete forhold. 

Anden fase, som omfatter Strandager, Stenager og Sommerlystvej, forventes at blive udført om 3 til 5 år. 

Vi vil gerne minde om, at den årlige Generalforsamling i Grundejerforeningen finder sted søndag den 26. maj 2024 kl. 10 i Det Gamle Posthus, hvor der blandt andet vil være mulighed for at udveksle erfaringen om den første fase af reparationsarbejdet.


Mvh

Bestyrelsen

Strandgårdens Grundejerforening

Orientering om renovation af veje

Sendt som e-mail til medlemmerne den 23.12.2023

Til medlemmerne af Grundejerforeningen

Grundejerforeningen har indgået kontrakt med COLAS A/S om renovering af den første fase (oprindeligt fase 1 og fase 2) af de private fællesveje på Grundejerforeningens område. Det drejer sig om Birkehusvej, Lerager, Lysager og Sandager. Arbejdet vil blive udført i foråret 2024 og forventes afsluttet inden udgangen af maj 2024. 

På Generalforsamlingen i maj 2023 blev det besluttet at igangsætte en mere gennemgribende renovering af Grundejerforeningens vejnet. Der blev således i oktober udsendt invitation til at afgive tilbud til tre velanskrevne entreprenører.

Bestyrelsen er tilfreds med, at der er modtaget tre konkurrencedygtige tilbud, og at priserne ligger væsentlig under det overslag, der lå til grund for Bestyrelsens indstilling til Generalforsamlingen i maj 2023. Referat af Bestyrelsens møde den 16. december 2023 er lagt på hjemmesiden.

De berørte medlemmer vil modtage yderligere information om vejarbejdet i begyndelsen af det nye år. Praktiske oplysninger om arbejdets påbegyndelse m.m. vil blive lagt på hjemmesiden.

Du kan holde dig orienteret om nyt fra Grundejerforeningen, blandt andet om vedligeholdelse af vores veje, ved at tilmelde dig på hjemmesiden under Kontakt. 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Strandgårdens

Tema af Anders NorenOp ↑